mandag den 21. oktober 2013

Nu mangler jeg bare festen

Lokket af Julia købte jeg en af de fine kjoler fra Lady V i London. 


Jeg har været i gang med at sy sort tyllskørt efter denne tutorial - for at få strut og ekstra længde på kjolen.

Der er planer om en bolero...  Strikket, selvfølgelig.

Men hvad med sko?  Jagten på "Retro/50'er agtige" sko gik ind.

Utallige skobutikker er besøgt IRL.  Rigtigt mange af den virtuelle slags blev besøgt, før jeg endelig fandt et par sko, der levede op til kravene om at hælen ikke var alt for høj (Jeg behøver ikke ligefrem lægge højde til mine 184 cm.), at skoene ikke blot var ensfarvede sorte - og som også var lidt sjove...  Omend de måske ikke er vildt retro...



Og så er de endda danske.  Lola Ramona.  Nu glæder jeg mig til de kommer med posten, så jeg kan se, om de også er behagelige at gå i.  Ellers klipper jeg en hæl og hugger en tå og går til festen med tasken fuld af Compeed, for jeg synes godtnok, at det er svært at finde sko.


Jeg håber ikke, at det bliver lige så svært at finde en fest, hvor jeg kan tage tøjet på. Indtil videre har jeg da øjnet hele to muligheder for at få sving i skørterne  

;o)

lørdag den 12. oktober 2013

Stay calm & ...

Nogen er oppe her i huset. Andre tager det heeeeeelt afslappet. Men han har vel været til Kulturnat for katte?


tirsdag den 1. oktober 2013

Spørgsmål til Blogland: Kan man filte på "kogt uld" ?

Kære kloge og kreative læsere
Jeg har et spørgsmål til de af jer, der filter uld. 

Jeg selv forsøger som regel ihærdigt at undgå, at mit uld filter...

Men nu har jeg nogle planer om at lade en flok spejdere lave bålpuder - og jeg tænkte, at vi måske kunne sæbevands-filte med kartet uld på en baggrund af "kogt uld", som kan købes i metermål til rimelige penge hos f.eks. Stof 2000.

Billedet er lånt her fra en tutorial om at filte uld uden om et stykke sæbe.

Men kan man overhovedet det? 
Vil ulden sidde fast på den kogte uld? 
Vil filtningen få den kogte uld til at skrumpe de steder, hvor der bliver filtet et motiv, så det ender med bæk-og-bølge i stedet for et rimeligt firkantet resultat, som kan sys sammen til et betræk?

Jeg kunne selvfølgelig godt kaste mig ud i nogle eksperimenter selv - men hvis nogen af jer nu allerede ligger inde med viden, som I har lyst til at dele, vil jeg blive rigtigt glad... 

:o)

torsdag den 26. september 2013

Æblechutney


Det er sæson for æbler i lange baner, og hjemme hos os forvandles en stor del af den nedfaldne frugt til æblechutney.
Det smager fantastisk ovenpå hjemmebagt brød.  (Og sikkert også fantastisk, hvis du køber dit brød...)

Hvis du skulle få lyst til at lave din egen version er her en slags opskrift. Der er aldrig to portioner, der bliver helt ens. Det hele afhænger af dine præferencer, mængden af de enkelte krydderier  - og hvad du har i krydderiskuffen.


Æblechutney.
Æbler
Skrællede og skåret i mindre stykker. Det går som en drøm, når man har en "Moster Hulda".
 
 
Yep. Gryden er "beskidt". 
Det er nemlig dagens anden kæmpe portion, og hvorfor skrubbe gryden, når det er det samme, der skal i? 
Yep. Vi elsker æblechutney. Meget...

Krydderihylden hen

F.eks.
Hele krydderier:
Vanillestænger
Stjerneanis
Groft knust chili
Stødte krydderier:
Kanel (rigeligt)
Kardemomme
Ingefær
Nellike (Ikke for meget - smager ret dominerende)
Koriander
Spidskommen
Allehånde
 
 
 
 Alt koges sammen til æblerne er møre. Pureres igennem en sigte - og tilsættes sukker efter smag.
 
Varmes op til kogepunktet under omrøring og hældes på skoldede glas.
Simple as that.   God fornøjelse.
:o)

fredag den 20. september 2013

Må man hjernevaske små børn?

En eller anden kom til at overhøre, at der godt kunne bruges en leder mere i den lokale spejdergruppe - og så kom en eller anden vist nok til at melde sig...

Det er sjovt som sådan en grøn spejderskjorte kan passe så mange år efter den sidst blev båret.  Ikke at det er den samme spejderskjorte. Den jeg tager på nu er af nyere dato - men sådan helt mentalt passer den grønne spejderskjorte mig helt utroligt godt.

Jeg var bestemt ikke sikker på, at jeg stadig "kunne" det der spejder-noget.  Det er jo nærmest en menneskealder siden jeg sidst sang en spejdersang, sidst bandt et knob, sidst sov i telt med edderkopper (Gyys!  Den bro har jeg ikke krydset endnu, men snart...) og sidst skulle forsøge at lære nogle andre noget spejder-relateret. 
Kunne jeg overhovedet det?  Og hvordan håndterer man lige en flok på omkring 30 børn, der har krudt i r...   Det sidste er jeg heldigvis ikke alene om - og de andre ting...  de hænger sjovt nok ved og kan hentes frem fra et eller andet sted på rygmarven.  Hvorfor er det lige, at man stadig kan teksten til "Vi er grønne ulveunger", når det er 30 år siden man sang den sidst???  (Når man ikke kan huske, hvad man fik til aftensmad i tirsdags...)

Og jeg hygger mig. Helt vildt. Det havde jeg sjovt nok ikke set komme. Jeg ER pludselig spejderen igen - og må konstatere, at det der man siger om spejdere...  "Spejder er ikke noget man går til. Det er noget man er". Det passer.

Meen... jeg er jo på nogle områder også en strikkenørd... og lidt en heks...

Så i går kom jeg nok til at hjernevaske nogle børn en lille smule. Præge dem i en retning, som de måske ikke havde valgt at gå, hvis det ikke var fordi de var spejdere i lige præcis den gruppe...

Jeg fandt nemlig på, at de skulle farve garn vha. planter.

Så der blev savet brænde og lavet bål.

 

Bygget en trefod og fundet bålgryder frem - og samlet regnfan ind, som supplement til de røde og brune løgskaller, som jeg havde samlet ind og medbragt hjemmefra (Undskyld til mine egne unger, som måtte spise løgsuppen...).

 

Og så blev der kogt heksebryg, mens vi sad samlet om det varme bål og sang.



Og der var en hel flok spejdere, som syntes, at det var helt fantastisk at de havde været med til at forvandle hvidt uldgarn til lysegult, mørkegult og grønt uldgarn.

Mon ikke man også kan sætte en flok spejdere til at snitte deres egne strikkepinde - eller væve - eller...   Det hele kan jo ikke gå op i Morsealfabetet (Hey... der er jo INGEN, der morser længere! IPhonen ligger også i lommen på en rigtig spejder...). 

;o)

torsdag den 19. september 2013

Ginny's Cardigan til Louise

Sidste uges kursustur til Jylland gav mig mulighed for at give min søster "julegaven som bare ikke ville blive færdig".

For næsten to år siden fik hun et gavekort på et stykke strik efter eget valg - og med mulighed for valg mellem forskellige typer garn. 
Hun besluttede sig for "noget med flagermusærmer og bred ribkant forneden" - i alpakka.

Mange, mange timer senere - mange, mange meter alpakka senere... blev det hele trævlet op igen.
Jeg ville simpelthen ikke forære noget væk, som var helt igennem håbløst.  Slasket og uden facon.  Nix. 
Så helt frit valg fik hun alligevel ikke.  Alpakkaen blev dog genbrugt - og kombineret 50/50 med supersoft lammeuld fra garnpusheren i Gug. For at give lidt facon og hold til alpakkaen. 

Jeg havde nemlig set Ginny's Cardigan - og investeret i mønsteret, som er at finde i magasinet "The Unofficial Harry Potter Knits". Et blad, som er fyldt med fristelser.

12 dage tog det at strikke cardiganen. Plus en smule ventetid på knapperne, som blev bestilt hjem fra Hong Kong. 
En super spurt på tid. Ret imponerende, faktisk, med tanke på, hvor længe det håbløse projekt var under vejs.  Sådan går det vel, når man er motiveret i stedet for det-bliver-aldrig-godt-demotiveret...

Dagen før afgang til Jylland fik jeg tilmed taget billeder af vidunderet... 


Den fik alligevel ikke ugleknapper som planlagt.
Knaphullerne var lidt for små - og de små margueritter passer så fint til min søster, synes jeg...  



Ginen er størrelse 38 - min søster havde bestilt størrelse 40, så den sidder lidt løst på billederne.
Det er en meget kropsnær model - og kort - så min egen, orange udgave er dels strikket en del større for at give en løsere pasform, dels en del længere, da min højde absolut ikke egner sig til taljekort strik.

Min egen er dog stadig ikke færdig. Ligger og passer sig selv lidt i skammekrogen og venter på at blive taget til nåde.  Måske i weekenden, hvor vi skal på endnu en tur til Jylland (den 3. indenfor 14 dage...  Halløj Storebæltsbro, min gamle ven...).

Hvis du vil se flere detaljer og mere om mine ændringer på den antracitgrå Ginny til Louise, kan du finde dem her på Ravelry.


   

tirsdag den 17. september 2013

Fønixen, der gik op i røg...


Jeg har meldt mig ind i en Swingergruppe - ikke en Swingerklub - men en Swing Knitting gruppe på Ravelry.

Det fine Swingbird tørklæde, som jeg strikkede til min veninde Katrine var mit første bekendtskab med Swing Knitting - og det var jo sjovt - så da jeg så endnu et projekt som faldt i min smag investerede jeg de godt 100,- som det kostede at få tilsendt "Workshop 7" - Swingy Phoenix.

Det var sjovt så længe det varede...  og før frustrationerne satte ind.

Workshoppens metode kræver en uendelig mængde sikkerhedsnåle i et utal af farver - og i virkeligheden er de inderligt overflødige efter min mening.  Det er nemlig ikke særlig svært at se, hvor du "vendte" din short row tidligere - og så vende der igen senere.  Samme overspringshandling lavede jeg også med Swingbird tørklædet uden problemer. 

HVIS man ikke kan læse sit strik (og sjusse sig til en hel masse undervejs) vil man komme til kort med "Workshop 7".  Den er nemlig fuld af henvisninger til metoder, som er beskrevet i de tidligere workshops.  "Se Workshop 3" og "Se Workshop 5".  Som så igen koster omkring 100,- stykket. 
Det stod ikke i den beskrivelse, der var af workshoppen før jeg købte den via Ravelry.  Det blev dog anbefalet, at man havde lidt erfaring med "Swing Knitting" - og det mente jeg jo nok, at jeg havde efter Dreambird. 

Jeg strikkede en del på min Fønix i løbet af et kursus torsdag og fredag. Pauserne tillod mig at kigge i papirerne og planlægge næste move - og der blev strikket i toget til og fra kurset i Jylland.

Da jeg kom hjem fredag aften så det sådan ud...

I det sparsomme dagslys

Og med blitz...

Blitzbilledet afslører årsagen til min frustration.  Se lige den der "midterlinie" i sjalet.  Hvordan den skifter retning. 
HVIS jeg nu havde sat mig ned og læst de 66 (seksogtres!) sider workshoppen strakte sig over - så havde jeg sikkert opdaget, at venstre langside ifølge designeren har 242 masker - mens højre langside får 203 masker.   (Jeg endte med 240 og var på vej mod 201...)
Det er skisme ikke særligt symmetrisk - og må helt klart have noget at gøre med den der bugtende midterlinie.


Så den lille trekant til højre blev trævlet op - og udtagningerne langs den nederste kant bliver øget, så jeg alligevel ender med to langsider, der er lige lange.


Til gengæld får jeg en kant mod "halskanten", der knækker et lidt underligt sted. Meeeeeen... mon ikke det efter en omgang stræk bliver mindre synligt end en spids, der ikke hænger midt på ryggen...

Og skulle du nu sidde og tænke, at det sikkert er fordi jeg ikke har fulgt anvisningerne slavisk og har "sjusset" mig til skævhederne, så er det ikke tilfældet. Jeg har nemlig kontrolleret og dobbeltkontrolleret antallet af udtagninger undervejs - og det hele passer. Bare ikke den matematik, der ligger til grund for formen på sjalet.

HVIS du ønsker et link til workshoppen - sig ikke, at jeg ikke advarede dig - så finder du den her på Ravelry.

Nu vil jeg strikke videre.  Mangler de sidste centimeter af trekanten - og derefter yderkanten, 18 retriller med pænt over 500 masker pr. pind... 

Jeg er til gengæld langt fra færdig med at strikke med snoede linier...  Til gengæld er jeg færdig med at købe dyre workshops fra den strikdesigner.


søndag den 15. september 2013

Endnu mere frustrerende strik...

Nyt strikkeprojekt - fordi den orange cardigan var for stor som turstrik og fordi jeg trængte til noget nyt og spændende og mindre frustrerende...   Og spændende ser det da også ud, ikke?  



Mindre frustrerende er det dog ikke, for hold nu op, hvor er jeg åbenbart uheldig med mine valg af strikdesign i øjeblikket...  Dyrt og dårligt...
Mere herom, når jeg vender tilbage via min computer. IPads egner sig ikke til links og billederne er bestemt heller ikke af de bedste...  Til gengæld egner de sig fint til hurtige indlæg med luftning af strikkefrustrationer  ;o)

Nu tror jeg dog, at jeg har fået rettet lidt op på den manglende symmetri... Og resten må jeg klare med en kraftig omgang stræææææææk efterfølgende.

Næste gang vælger jeg noget gratis fra Familiejournalen...

;o)


onsdag den 11. september 2013

Kyklop-bryster

Ind imellem kunne man ønske mere af strikdesignere, end de leverer. 
Specielt når jeg ind imellem har betalt temmelig mange penge for et mønster forventer jeg altså også, at jeg får noget for dem...
 
Jeg synes for eksempel godt, at man kan forvente, at der er teststrikket - bare en lille smule.
Desværre oplever jeg nogen gange, at de har regnet og tegnet sig frem til andre størrelser - men der er tydeligvis ikke teststrikket i andet end størrelse M.
 
Et godt eksempel på dette er min anden "Ginny Cardigan".  Første gang jeg strikkede den var der ingen problemer.  Det var størrelse M og med en lille bryststørrelse - og det hele passede. 
 
Fedt.  Jeg strikker lige en mere til mig selv.  I størrelse XL - og med en større barm.  I mønsteret er der indlagt brystindsnit - og jeg strikkede glad løs indtil det gik op for mig, at der vist var gået noget helt galt i forhold til beregningerne.
 
Hvis jeg fulgte mønsteret ville min cardigan passe mig, hvis jeg så sådan ud:


 
Det gør jeg så heldigvis ikke...  og jeg måtte regne en del for at få brystindsnittet til at slutte et sted på cardiganen, som passede til en lidt mere normal person - med to bryster.
 
Så nåede jeg til vejs ende - og måtte konstatere, at de indtagninger, der var spredt ud over overdelen passede fint i størrelse M - mens der i størrelse XL burde have været taget kraftigere eller hyppigere ind - for jeg endte med et langt skorstensrør af et overstykke, som gav uklædelige buler hen over kravebenet.  Om igen... 
 
Det sidste blev jeg så irriteret over det, at jeg i første omgang kylede den "færdige" cardigan hen i et hjørne og svor, at der kunne den få lov til at ligge. Senere forbarmede jeg mig over den, for jeg vil jo gerne have det færdige resultat - så nu er der trævlet et godt stykke op, og jeg mangler "kun" det sidste. Igen-igen...  
 
Sidst jeg oplevede noget lignende "blacklistede" jeg designeren Carol Sunday - for hendes "Acorns" kan ved den søde rødgrød heller ikke være teststrikket i andet end størrelse M...   Fedt mønster... men i str. XL går det da helt galt med matematikken flere steder...
 
Hurra for designere, der får teststrikket før publicering.  Buuh til de andre. 
 


søndag den 25. august 2013

Søndagsfred


Gemalen er ude og finde nye grænser på to hjul, ungerne leger en leg, kun de selv forstår, og jeg hygger mig i varmen i udestuen. 
Ugler... Flere ugler på vej... Denne gang i brændt orange til mig selv. Jeg tror det bliver godt. 

torsdag den 22. august 2013

U-huu-uh...

Så er der købt knapper til mit projekt ugle-cardigan...   og det skulle selvfølgelig ikke være helt almindelige, runde knapper, vel...

 
Hurra for Etsy!   Gad vide, hvor lang tid det tager at få dem sendt fra Hong Kong...

:o)

tirsdag den 20. august 2013

Verdens Bedste Klub


Dette brev dumpede ned i min indbakke i dag...   
Hatten af for sådan et initiativ.

Gad vide, hvad vi skal se i biografen, Gemalen og jeg...

:o)

mandag den 19. august 2013

Ugler i mosen

Jeg er vild med Harry Potter - og jeg er vild med det mønster på "Ginny's Cardigan" fra The Unofficial Harry Potter Knits, som jeg faldt over på Ravelry.

Mønsteret er hot off the press - og kun tilgængeligt i USA (eller i en digital version, som man kan købe med en til lejligheden lånt amerikansk postadresse...  HOST!)

Tirsdag lavede jeg strikkeprøven.

Onsdag slog jeg op.



Torsdag blev jeg færdig med ribkanten.

Fredag strikkede jeg de første to gentagelser af uglemønsteret.
 


Lørdag blev jeg færdig med for- og bagstykke op til ærmegabet.


Søndag strikkede jeg ærmerne op til ærmegabet.


Og nu er jeg klar til at sætte det hele sammen og strikke det sidste.

Det skal måske lige bemærkes, at jeg har været på arbejde fuld tid, har været ude af huset både onsdag og torsdag aften - og at vi var på familiebesøg på Fyn lørdag og søndag....  (Godt med strikketid i bilen)

Det går altså rigtigt stærkt.


Der er flere detaljer på Ravelry - hvor der også lige er startet en KAL for Ginnys Cardigan, hvis du vil være med...

Er den ikke fin?

;o)

fredag den 16. august 2013

Mestermaler

Som husejer er der vist altid et eller andet, man kan gå i gang med...

Tilbygningen har råbt "Gori" i flere år, men malingen blev igen og igen udskudt - for der var liiiige et hegn... og et skur... og et hønsehus...
Men se da lige...
 



En enkelt weekends samarbejde omkring slibemaskine, malingsskraber og pensler - og så har hele herligheden fået et lag grund- og to lag topmaling.  (Dog ikke Gori...)



Vi er ret godt tilfredse med resultatet, som nu passer til skur og hegn.

Måske bliver det næste år, at jeg får malet dem her - og måske også får tid til at sidde i dem...


Ind imellem bliver man altså lidt misundelig på dem her...


:o)

torsdag den 15. august 2013

Gaaaaab....

Hvis jeg ikke havde besluttet mig for, at mit "Barnacles"-projekt er det ENESTE, der må komme med på togturen (også selv om det kræver en ret stor taske efterhånden) - så ville det aldrig blive færdigt !

Det så spændende ud.  Resultatet, altså.  Og det var også sjovt at strikke de første ti "barnacles" - men efterhånden ramte gentagelsernes kedsommelighed mig... 

Jeg er ikke resultatstrikker. Jeg strikker mest, fordi jeg kan lide processen, og når processen så er gabende kedsommelig...   så er der langt til de 104 barnacles som originalen indeholder - og endnu længere, når man beslutter sig for, at et bredere tørklæde med 5 rækker bliver mere anvendeligt (+ 22 barnacles) - og måske kunne der også blive garn til at strikke det lidt længere... 
  
Den ene halvdel er næsten færdig...

Jeg kan nå at strikke godt en barnacle i S-toget ud og en hjem.  Så om 14 dage kan jeg sikkert slynge resultatet om skuldrene. 

Nøj, hvor jeg glæder mig til at jeg får lov til at lægge et andet projekt i min taske

;o)




tirsdag den 13. august 2013

Curry in a hurry

Ind imellem må man finde på nogle ret så tossede navne til sine strikkeprojekter på Ravelry, for "Cardigan til Emilie" og lignende er ligesom brugt...
Da jeg slog op til dette tørklæde var det derfor farven, der gav mig ideen - og samtidig var det et hurtigt lille stykke strik.



Garnet er lækkert, ultrablådt Malabrigo Yarn Silkpaka, som jeg købte i Fandango i Århus - dengang jeg rejste landet rundt med mit nye arbejde. Jeg havde lige præcis 7 minutter til at snuse rundt i butikken før lukketid...  og alligevel endte jeg med hele to nøgler lacegarn. Det andet ligger stadig på lageret og venter på det helt rigtige projekt (og måske venter det også på, at jeg igen føler trang til at pakke min hals i noget lidt lunere).

Mønsteret er Lilly Pilly laceshawl. Super let og hurtig strikket mønster - men, men, men...

Det hele ser så fint ud, når det er "arrangeret" på en gine.  I virkeligheden er jeg ikke helt tilfreds.  Kombinationen er uheldig, tror jeg.  Mønsteret er temmelig løst og formen lidt uheldig - og samtidig strækker garnet sig.  Det hele har derfor en tendens til at ende som lange, underlige ruller om halsen, uden at vise det fine hulmønster - og jeg skal konstant gå og trække i det.


Det bliver ikke gentaget - men det bliver til gengæld heller ikke trævlet op, for det er altså stadig super, super blødt, og en fed farve.

:o)

lørdag den 10. august 2013

Dreambird

Jeg har strikket på noget "hemmeligt", som jeg ikke har kunnet skrive om på bloggen, da der er "nogen", der læser med   ;o)

Min søde veninde Katrine fylder år.  Jeg har kendt hende de sidste 20 år (Hey... vi har snart en slags jubilæum... ) siden vi mødtes til studiestart på det der dengang hed "Danmarks Farmaceutiske Højskole".
Engang for mange måneder siden hintede hun noget om, at hun ønskede sig et strikket tørklæde, når hun havde fødselsdag.  Helst i sort og gråt...
Hm...  det skulle jeg jo nok kunne finde ud af - og da jeg så faldt over billederne af en "Dreambird", som en af mine venner på Ravelry havde strikket, vidste jeg præcis hvilket tørklæde hun skulle have.
Helt sort og gråt blev det dog ikke - for jeg valgte et nøgle Noro Taiyo (Silke og bomuld) med lidt flere farver. Baggrunden er sort Arwetta classic  (Merino) sammen med en tråd ultra tynd koksgrå alpaka.  En dejligt blød og let kombination.

Jeg synes selv, at det er nogle fantastiske farver - og opskriften er sjov og udfordrende. Et af de projekter, hvor den ene stribe tager den anden, og man liiiiiige skal strikke en mere...



Gemalen blev også sat i arbejde, for jeg fik pludselig en idé om en sjalsnål, som skulle passe til.




Du kan se flere deltaljer her på Ravelry.  

Jeg håber hun bliver glad for gaven, når hun får den senere i dag.

:o)