søndag den 4. juli 2010

Pyyyh-ramiderne

Så blev sommeren sparket godt i gang - og lige da sommeren kom til Danmark startede min ferie.

Ah...

De næste to uger er vækkeuret pakket langt væk - og jeg er gået totalt i feriemode. Vil virkelig forsøge ikke at stresse det mindste de næste to uger. Overhovedet.

Den første weekend er godt brugt.
Mine forældre kom kørende hele den lange vej fra Nordjylland - for at vise os deres nye bil ;o)

Nåh ja, og så for at besøge os- og Kronprinsparret.

Lørdag formiddag tog familiens største Royalist nemlig sin datter med ind for at besøge dette.
Derefter gik vi tur på Strøget, spiste lidt frokost på en cafe - og shoppede en lille smule.

Imens havde Gemalen taget ungerne og Morfar med på Kastellet og Langelinie til gåtur og isvafler.

Vi har stort set ikke været indendørs i døgnets vågne timer. Vi har spist alle måltider udendørs eller i udestuen - og det fantastiske sommervejr er blevet nydt, selv om vi ind imellem måtte krybe i skyggen.

Det hele er dog ikke gået op i dasen på langs. Da gæsterne var taget afsted, kastede vi os nemlig over havearbejde, som er blevet forsømt ganske alvorligt det sidste stykke tid.
Gemalen klippede hæk og jeg kastede mig ud i at fjerne ukrudt og plante de sidste sommerblomster ud i bedene. (Ja-ja... Jeg ved godt, at det da vist er temmelig sent...)


Lige nu står alting på sit højeste i forhaven. Klatreroserne (Pink Dawn) er gået helt amok i store, pink blomsterhoveder, og den kæmper om opmærksomheden med den hvide klematis, hvis blomster er så store som desserttallerkener.

Nu er det altså sommer. Det er ikke ret lang tid siden sol og varme virkede som noget, der aldrig ville komme til Danmark.

Åh, hvor jeg nyder det.

2 kommentarer:

  1. Hvor har I bare hygget jer....dejlig læsning.

    Vores roser er også gået helt amok i år....skøøøt :o)

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejlig læsning. God daseferie til dig.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz