søndag den 10. maj 2009

Hindbær på række

Dette var det syn, der mødte os dette forår, da vi kom ud til vores "blå køkkenhave"...
Ja-ja... Sådan går det med ens køkkenhave, når man ikke får tilsået og passet den i en hel sæson...
Vi har ellers forsøgt at minimere arbejdet med køkkenhaven ved at holde mængden af dyrkbar jord nede på kun 2 kvadratmeter... :o)
Lige nok til et par rækker gulerødder, lidt salat, lidt grønne ærter og radiser...
På trods af tidligere, ihærdige forsøg er den ønskede, pædagogisk korrekte, børnevenlige køkkenhave aldrig rigtigt lykkedes, idet de ting vi såede typisk ikke ville spire og gro...

Sidste forår tømte vi mulden fra vores kompost-beholder ud i bedet, og så fik vi ikke gjort mere ved køkkenhaven den sommer.
Tydeligvis var kompost-mulden ikke fri for frø... og de spirede ganske villigt :o)
Store, grønne, ukendte planter fyldte bedet hele sommeren.


Senere blev de "suppleret" med jorden fra et par krukker med påskeliljer - og også de trodsede de kummerlige forhold og blomstrede lystigt videre dette forår... Selv om løgene lå vandret :o)

Men nu er det slut med køkkenhave.

Vi har nedlagt køkkenhaven og har flyttet vores "Autum Bliss"-hindbær hen i bedet. Har håber jeg, at de vil trives bedre end de hidtil har gjort, for de lå i evig kamp om vand og næring med brombærrene.

Og de sender i hvert fald en masse, lysegrønne skud i vejret.


Det samme gælder desværre også de frø, der stadig findes i kompost-jorden, så det bliver i hvert fald ikke et luge-frit område, hvis vi vil have hindbær :o)


Og påskeliljerne?
De får en ny chance et andet sted i haven, for jeg beundrer deres stædige insisteren...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz